Prev ArrowNext ArrowRatingTimeShippingMailLogoOnlyInstagramFacebookMessengerTwitter

Holdet bag

Vi er sportsnørder, der synes alle fortjener et fedt holdsæt.

Kontakt os

Sportmonda ApS
Engager 2-4
2605 Brøndby
info@sportmonda.dk
+45 7071 3163

Presse

Find os på følgende sociale medier:
Facebook, Instagram, Twitter, eller LinkedIn

Om Sportmonda

Showroom Sportmonda

Vi er en ung virksomhed der primært beskæftiger os med salg af sportstøj med tryk. Dette indebærer blandt andet salg af holdsæt til fodboldklubber, løbetrøjer til virksomheder og spilletrøjer til gymnasiehold. Vi vil gøre op med de kedelige holdsæt på de danske sportsbaner og startede denne mission i foråret 2013.

Bag Sportmonda står tre unge sports- og tøj-interesserede fyre. Vi har regnet os frem til, at vi til sammen har dyrket sport i mere end 50 år. Dette har været på alt fra hobby- til elite-niveau. Vi har primært dyrket fodbold, flagfootball, håndbold, løb, cykling og golf. Vores passion kan derfor beskrives meget kort: Vi elsker sport! Det er blandt andet erfaringerne vi har gjort os gennem årene som sportsudøvere, som vi i dag benytter i udvælgelsen af produkter og designs.

Vi er alle enige om, at det er fedt at skille sig ud som hold. Dette gælder både via præstationen på banen, men ligeledes via holdets tøj og udstråling. Disse ting kan være med til at sende et signal om seriøsitet og ikke mindst sammenhold. Vi mener man bør være både glad og stolt, når man trækker sin holdtrøje over hovedet. Det er derfor de følelser vi stræber efter at være med til at skabe!

Sportmonda Lager

Vi har bl.a. følgende målsætninger for virksomheden:

  • Skabe nem adgang til fedt sportstøj med tryk for alle.
  • Give sportshold og virksomheder mulighed for, at udtrykke deres værdier gennem sportstøj.
  • Skabe stor fleksibilitet i forhold til design og købsproces.

Vi ønsker altså at gøre det nemt for alle, at købe flot sportstøj i høj kvalitet med individualiseret tryk. Vi har lavet en række standardskabeloner til tryk, men tilbyder f.eks. også vores assistance til virksomheder og hold, der har specielle ønsker eller ideer til designet. Vi ønsker at vores kunder skal opleve stor fleksibilitet på alle punkter. Vi vil derfor gå langt for at få skabt det helt rigtige sæt, ligesom det også altid skal være muligt at bestille enkelte dele af et sæt.

Vi vil kort fortalt være den første virksomhed man tænker på, når man ønsker fede individualiserede fodboldsæt, spilletrøjer, løbetrøjer med tryk eller andet sportstøj med tryk.

Flotte produkter i høj kvalitet

Vores produkter er nøje udvalgt ud fra primært 3 kriterier:

  • Høj kvalitet
  • Flot design
  • Gode priser

Vi går aldrig på kompromis med den høje kvalitet. Vi tester derfor alle vores produkter løbende og sælger kun produkter, som vi selv kunne finde på at benytte. Vi søger løbende at udvide vores leverandørnetværk, hvis vi imponeres af den kvalitet og det design der udbydes. Vi undersøger derfor hele tiden markedet for nye og spændende produkter. For os er det ligeledes vigtigt, at der er en klar sammenhæng mellem kvaliteten og prisen på vores produkter. Hos os betaler man derfor for et fedt produkt i god kvalitet og ikke bare for et brand.

Vi tænker ikke kun på sport

Vi tilbringer det meste af døgnet med at tænke på sport og fedt holdtøj, men der er dog også stadigvæk plads til at skænke miljøet en tanke.

Vi er meget bevidste om, hvordan vi som virksomhed kan være med til at påvirke miljøet. Vi har derfor bl.a. valgt udelukkende at benytte danskproducerede FSC-certificerede papkasser, hvilket betyder de primært er lavet af genanvendte materialer.

Miljøvenligpakning

Derudover har vi også valgt at tilmelde os initiativet “Co2 Neutralt website”. Herigennem støtter vi initiativer som nedbringer udledningen af Co2 verden over, bl.a. ved opførelsen af vedvarende energikilder og bevarelse af regnskoven.

Co2 Neutralt Website

Nordens foretrukne leverandør af sportstøj med tryk

fodboldsæt fra Sportmonda

Vi er ambitiøse på alle punkter - både i forhold til de enkelte produkter vi sælger, men ligeledes hvad angår vores egen fremtid. Vi har lagt os fast på følgende vision: Vi vil være den foretrukne leverandør for virksomheder samt mindre sportshold i Norden, når det gælder holdsæt, sportstøj og tilbehør med tryk.

Dette vil vi bl.a. opnå gennem vores fastlagte mission: Vores kunder skal imponeres af vores høje kvalitet og imødekommende service. Vores mål er at kunden altid skal opleve en høj kvalitet og værdi for pengene. Vi skal altid bestræbe os på at skabe muligheden for, at kunden kan få lige præcis det sportstøj som repræsenterer dem bedst.

Vi sælger til hele Europa

Vi leverer i dag tøj til hele Europa (og nogle gange til lande udenfor Europa). Vores åbninger er sket i følgende rækkefølge:

Vi sælger også til resten af Europa igennem Sportmonda.com.

Det laver vi også

Holdet bag Sportmonda har også andre aktiviteter i forretningen. Ens for alle dele er at det involverer tøj med tryk. Dermed kan vi øge den samlede produktion og holde omkostninger og kundernes priser lave.

Udover at sælge sportstøj til hold igennem Sportmonda, så sælger vi også indivduelle fodboldsæt igennem Fodboldsæt.dk. Her er det tiltænkt at man hurtigt og nemt kan købe et enkelt fodboldsæt, f.eks. som gave til sit barn.

Vi sælger også firmatøj til virksomheder igennem siden Firmatøjmedlogo.dk. Her er der fokus på produkter lavet i økologisk bomuld, f.eks. t-shirts til håndværkere, restauranter osv.

Kontakt os - vi vil elske at høre fra dig

Vi vil meget gerne høre fra jer. Dette kan f.eks. være:

  • Hvis I har en ordre klar.
  • Hvis I ønsker vores hjælp til at design eller valg.
  • Hvis I har spørgsmål angående vores produkter.
  • Hvis I har general feedback eller spørgsmål.

I kan sende os en mail på info@sportmonda.dk - vi sidder klar til at svare indenfor 8 timer.

Vi glæder os til at høre fra dig!

contact
LogoSportmonda Logoicon-name-straighticon-name-archedicon-number-spa-10icon-number-ned-10icon-number-eng-10icon-number-fra-10icon-number-ger-10icon-number-por-10icon-number-bel-10icon-number-ita-10icon-number-mex-10icon-number-usa-10icon-list-eng-10icon-list-bel-10icon-list-fra-10icon-list-ger-10icon-list-ita-10icon-list-mex-10icon-list-ned-10icon-list-por-10icon-list-spa-10icon-list-usa-10Club Logo (+2 colors)